Nu varer det ikke længe før vi skyder 2. sæson af styrkeyoga for piger og drenge 7-12 år i gang hos YogaHuset Esbjerg.

Vi kalder holdet styrkeyoga, fordi vi arbejder med temaer fra “de 24 styrker” i positiv psykologi. Vi elsker navnet fordi yoga netop styrker børn på så mange forskellige måder!

De 24 styrker danner rammen om undervisningen og et typisk tema kan f.eks. være samarbejde hvor vi laver akroyoga og udfordrende parstillinger, eller mod hvor vi træner de lidt sværere stillinger, som kræver en ekstra dyb hvertrækning, før man med støtte og holdets hjælp kommer op i f.eks hånd- eller hovedstand.

Den vigtigste styrke vi træner på styrkeyogaholdet er nok styrken GLÆDE. For vi har det sjovt! Og alle hjælper alle på holdet. Der er ingen konkurrence i undervisningen og vi oplever at børnene bliver meget glade for at komme og opleve leg og fællesskab med yoga på den befriende og hjertelige facon, som møder dem til styrkeyoga.

    IMG_1547

Men børneyoga er vel ikke en rigtig sport..

Det kan diskuteres om yoga kan kaldes en sport. Men hvis du ønsker at dit barn skal dyrke sport for at få bevægelse og være en del af et sundt og positivt fællesskab, så er børneyoga et godt valg. Det eneste vi ikke kan være med på er konkurrence. For der ER ingen konkurrence i yoga. Der er rum til meget personlig udvikling og præcision af stillingerne m.m. Nogle børn bliver meget motiveret af konkurrence, men en del bryder sig faktisk slet ikke om konkurrence i fællesskabet med andre børn, og for dem er rammerne til børneyoga meget befriende.

IMG_1487 IMG_1489

Og så er der ikke ret meget sport, hvor afslapningen er lige så vigtig som bevægelsen, og hvor man bliver styrket i at mærke efter i kroppen.

Hvordan styrker yoga mit barn?

Vi ville gerne sige det kort, men det er faktisk ret svært, for der er så utroligt mange fordele for børn ved at lave yoga. Her er nogle af dem:

  1. Kropsbevidsthed.
    Børneyoga styrker først og fremmest dit barns kropsbevidsthed. I yogaen arbejder vi med hele kroppen og træner vores evne til at lytte ind ad til kroppen.
  2. Selvværd
    Med øget kropsbevidsthed, følger også øget selvværd. Gennem udførelsen af yogastillinger individuelt og i par og grupper, får barnet en række værdifulde succesoplevelser. Oplevelser af at kunne mere end man troede man kunne.
  3. Koncentration
    Meditation og åndedrætstræning styrker barnets evne til at koncentrere sig.
  4. Følelsesmæssig intelligens
    Gennem yoga lærer barnet sig selv at kende på en helt ny måde. Man lærer at lytte til følelserne og hvordan man kan påvirke dem i en mere positiv retning, regulere sit temperament, falde til ro osv. Man lærer også at give udtryk for sine følelser og sætte ord på, og tænke anderledes om det at have følelser.
  5. Muskelstyrke
    Vi må heller ikke glemme at yogatræning rent faktisk styrker barnets muskler. Børn har især glæde af at få styrket kernemuskulaturen, så de kan undgå problemer med ryggen, som desværre bliver et mere og mere almindeligt problem blandt børn og unge.
  6. Balance
    Er det vigtigt at kunne holde balancen? Ja det er det faktisk. For det betyder meget for vores trivsel og velvære, at vi kan navigere under tumult, finde vores center, og finde ro i stormen. Mange børn trækker sig fra det sociale fællesskab, fordi de har problemer med balancesansen. Den manglende balance, gør at de vælger tumlelegene fra.  Dårlig balance påvirker også børns indlæringsevne, fordi barnet skal bruge mange ressourser på simpelthen at holde balancen på stolen i skolen.
  7. Sansemotorik, trivsel og indlæringsevne
    Et bekymrende stort antal børn, har problemer med deres sansemotorik. Nyeste tal indikerer at op mod 40% af alle børn har en eller anden for for sanseintegrationsforstyrrelse, som giver barnet ekstra udfordringer i forhold til at navigere i verden. Børneyoga styrker sansemotorikken og kan rette op på sanseintegrationsforstyrrelser især på skjulte sanser muskle-led sansen og  balance sansen, men også på f.eks. høresansen som en del børn er påvirket på. Ved at arbejde med chanting, lyd og rytmik stimuleres og balanceres netop høresansen.
  8. Nervesystemet og afslapning
    Børneyoga styrker barnets nervesystem. Vi lever i en tid med intens elektrosmog, og børns nervesystemer bliver negativt påvirket af de mange trådløse mobile- og elektriske netværk og signaler, der er i luften omkring os. nervesystemet bliver påvirket på en måde, der gør, at vi bla får svært ved at koble ind i det parasympatiske nervesystem. Kroppens bremse, dem del af nervesystemet, som får os ned i tempo, ned i gear og til at slappe af. Børneyoga balancerer nervesystemet og træner evnen til bevidst at slappe af komme ned i gear.
  9. Empati og samarbejdsevne
    Børneyoga arbejder med det intelligente hjerte, og styrker barnets empati. På vores styrkeyogahold laver vi især mange par- og gruppeøvelser, hvor man træner i at samarbejde og føle ind til hinanden. der er ingen konkurrence i børneyoga, og fællesskabet er præget af at der opstår et trygt og empatisk rum, hvor alle er lige.

Meditation, er det for børn?

Det kan vi til gengæld sige ret kort. JA! Hos YogaHuset Esbjerg er vi specialister i bla. aktiv syngemeditation til børn. Mange tror at meditation er svært. Men det behøver det ikke at være. Vores styrkeyogameditationer foregår som regel som mandala meditationer i rundkreds, hvor vi chanter til skøn musik og drager fordel af teknologien om lyd- og bevægemønstres gavnlige effekt på sindet. Meditationerne skaber rum, ro og empati hos børnene og løfter sindet.

Tilmelding

Man kl. 17.30-18.30 Styrkeyoga 7-12 år piger & drenge

Underviserne på holdet

Friis og Helle fra YogaHuset Esbjerg underviser dette hold i fællesskab og skaber en afslappet og hjertelig atmosfære på holdet.

Helle Nissen er indehaver af YogaRollinger Børneyogalæreruddannelser, og er Danmarks førende børneyogalærer for lærere og pædagoger, og har uddannet mere end 400 professionelle fagfolk; skolelærere, pædagoger, psykologer, fysioterapeuter, sundhedsplejesker og ergoterapeuter m.fl i at undervise i børneyoga. Helle er en af de første i Danmark til at undervise i børneyoga og har taget en lang række internationale børneyogalæreruddannelser og er desuden kundalini yogalærer for voksne.

Henrik Friis har hele sit liv været aktiv med gymnastikken både personligt og som træner. Friis har to børneyogalæreruddannelser med sig bla. en yoga alliance godkendt uddannelse hos Beta Lisboa, Bali.